Sverige - onsdag den 8. august 2018

Kongeligt vagtskifte og fra Stockholm til Sparreholm

Tilbage

Det var blevet tid til at tjekke ud fra Stockholm. Men inden da havde Marie proklameret, at hun gerne ville se vagtskiftet på slottet og da vi først skulle tjekke ud fra Långholmens Husbilscamping kl. 14, burde det ikke være et problem.

Vi spiste morgenmad og pakkede bilen sammen, så vi var klar til at rykke. Så tog vi vandreturen langs Söder Mälarstrand til Gamle Stan. Her var vi ca. 2 timer før vagtskiftet, så vi overvejede, om vi for en gangs skyld skulle have en kold formiddagsøl. Men nej. I Sverige er det ikke tilladt at servere øl før kl. 11, proklamerede en albansk tjener. Så kunne vi da kigge på forretninger i Gamle Stan og derefter satte vi os op på slottet, for at slappe af en times tid før vagtskiftet.

Efterhånden dukkede der flere gæster op og nogle ret uerfarne unge soldater begyndte at spærre pladsen af. I dag var en særlig dag, for det er dronningens navnedag, så der var geværsalut fra Skeppsholmen. Jeg gad nok se de geværer, for kl. 12 lød der en gevaldig kanontorden fra Skeppsholmen. Ca. 20 skud.

Efter en kort introduktion, delvis på engelsk, startede selve ceremonien. Det havde tiltrukket mange mennesker. Et større militærorkester marcherede ind i gården, hvor vi stod. Efterfulgt af en række soldater, som vel var dem, det hele drejede sig om. Der blev sagt en masse kommandoer og der blev spillet en lille koncert af orkestret og så var det hele pludselig overstået igen.

Forsamlingen blev hurtigt opløst og vi styrede mod T-banen Gamle Stan, for tage tunnelbanen tilbage til Långholmen. Det gik helt gnidningsløst og Marie nåede endda at få handlet lidt i tunnelbanens købmandsbutik.

Tilbage ved vores plads, havde jeg lyst til et bad. Så jeg styrede mod receptionen, for at få sat den nette sum af 10 kroner ind på vores kort, så jeg kunne få varmt vand. For ganske kort tid efter at stå i et bruserum, der fik mit blod i kog. Jeg ved, at jeg har et iltert temperament fra tid til anden - og i dag brød det løs. Bitte små knager i et lille bruserum med vådt gulv kalder på problemer. Først røg min rene t-shirt på gulvet og var pladdervåd. Så røg mit håndklæde på gulvet og blev også vådt. Da jeg endelig havde fået helt styr på tingene, stod jeg uden en trevl på kroppen og konstaterede, at vandet var pissekoldt. Min investering i varmt vand slog fejl. Det var sikkert de fjolser i receptionen, der havde mere travlt med at passe en syg hund end at passe deres job.

Det blev til et nødtørftig, koldt bad. Heldigvis var vejret meget varmt, så det var lige før, at det var dejligt. Jeg frarådede Marie at prøve lykken, så vi forlod pladsen og tjekkede ud. Jeg insisterede selvfølgelig på at få mine penge retur. Det var de ikke meget for, for de kunne se, at vi havde brugt penge på bad 2 gange tidligere i dag. Nu var det første gang, at vi havde sat penge på kortet, så det kunne jo ikke passe. Så til sidst sagde den unge blondine: Skal du så have et nyt bad? Jeg havde lige fortalt hende hvor koldt badet havde været. Nå hunden var også stadig syg og den anden receptionist med en total fejlfarvet frisure sad stadig på gulvet med det syge kræ, mens telefonen ringede i et væk og kunderne ventede på at blive ekspederet.

Vi fik tømt tanke, fyldt vand på og var så klar til afgang. Opholdet i Stockholm havde bestemt været dejligt men vi glædede os også til at komme ud i lidt mere rolige og landlige omgivelser - selv om vores plads på Långholmen egentlig var meget fredeligt, på trods af, at der var en stor bro lige over vores hoveder - og flyene til Arlanda lufthavnen også svævede lige hen over hovederne på os.

GPS’en og Google Maps samarbejdede fint og vi fandt ud til første destination sydvest for Stockholm. Marvikarnas Naturreservat skulle være et specielt område med små lange søer og lidt højere klipper på siderne. Vi gik en lille tur i området og Marie fik sig en dukkert sammen med en masse andre i en af søerne. Hun sagde godtnok, at det var dejligt, men hun kunne næsten gå på vandet, så hurtigt var hun oppe igen :)

Så fortsatte turen mod sydvest og Katrineholm. Så langt nåede vi dog ikke, for først fandt vi et ICA supermarked og dernæst fandt vores camperapp en parkeringsplads tæt på Sparreholm. Her kunne vi parkere for natten ved en lille søstrand. Det blæste kraftigt men det afholdt ikke de lokale, for at besøge stranden. Og fluerne fandt også ind i vores camper. Små bæster!

Marie serverede en overjordisk stor portion rejer og så var vi godt mætte, selv om vi knap nok havde fået frokost i dag.

Selv om det blæste pænt kraftigt ved stranden hele aftenen, kom der stadig en del, for at kigge eller dyppe tæerne i vandet. Men efter kl. 22 ebbede besøgene ved stranden ud og vi kunne kravle til køjs.